fbpx

Kunne du tænke dig at blive klogere på Microsoft Azure og IoT (Internet Of Things)? Så er muligheden lige om hjørnet, såfremt du bor i det Syd- og Sønderjyske eller på Vestfyn.

Volkerts Fabrikker i Kolding ligger lokaler til Azure Bootcamp #8 tirsdag den 12. juni 2018. Her kan du møde “toppen af poppen” inden for Microsofts populære cloudløsning, der stiller med sit kompente danske Azure-team. Som ekstra krydderi deltager Microsofts EMEA IoT Device Sales team også på bootcampen, så du for første gang i Danmark kan opleve, hvilke synergier der kan opstå i denne spændende og innovative kombination af teknologier, og hvordan du kan udnytte dette i din virksomhed.

Programmet henvender sig både til nørder og forretningsfolk
Kast et blik på programmet her.

Der kommer lidt ændringer, idet René Falkenberg fra Automize bliver en af de lokale “Proctors”, som du kan møde på Azure Bootcamp i Kolding, og få en snak om mulighederne i din virksomhed.

Der vil være to IoT-spor: ét for de teknisk interesserede med Azure Sphere og et spor for de forretningsorienterede. Herudover vil der være et spor med Azure Hackathon, hvor du kan bidrage med dine egne idéer til fremtidens cloud løsninger.

Tøv ikke længe med at tilmelde dig
Flere end 1.000 mennesker har siden den første Azure Bootcamp i december 2016 deltaget i Danmark, og Microsoft er nu nået til #8 i rækken. Alle de foregående har været fuldt booket, så du skal være hurtig ved havelågen for at sikre dig en plads i Kolding.

Tilmeld dig her, så du er sikker på en plads og alt den nye viden om Azure og IoT.

Vi håber vi ses!

Med venlig hilsen

Team Automize

Vil du vide mere?

Er du interesseret i at høre mere, er du meget velkommen til at kontakte os på mail eller telefon. Du kan også bruge vores kontaktformular, som du finder her.